Hundredvis af kilometer uden veje betyder, at Era Alaska er livline for de isolerede indbyggere ved Beringshavets kyst.
Tilværelsen for den pudsige Tweto-familie starter der, hvor landevejene slutter. Jim driver sin virksomhed med passion og får støtte fra sin lillebitte, men hårdføre hustru Ferno. De ihærdige piloter kæmper mod sene vinterstorme, tyk tåge og voldsom turbulens og hører til blandt de bedste i verden, uanset om de transporterer verdens bedste slædehunde til Iditarod-løbet, leverer specialudstyr til vanskelige lokationer eller forsyninger og medicin til indesneede landsbyer. Holdet er også afgørende i nødsituationer, hvor de transporterer brandfolk og udfører eftersøgningsmissioner. Jim og hans familie motiveres af det faktum, at tusindvis af liv afhænger af deres virksomhed og medarbejdere.